Juventus FC vs. FC København i UEFA Champions League


Juventus FC against FC Copenhagen in UEFA Champions League, 2013Onsdag aften var jeg igen med FC Københavns fanklub på udebane i UEFA Champions League. Denne gang gik turen til Torino i Italien i kampen mod Juventus FC. Med point i denne kamp havde FCK stadig mulighed for at fortsætte i Champions League turneringen.

Holdet startede fint og fik afværget Juventus’ chancer omkring mål. De fik dog ikke selv så mange chancer. Efter omkring 25 min. fik de dog lavet et dumt straffespark pga. hånd på bolden. Det bragte Juventus sikkert foran med 1-0 som holdt halvlegen ud. Til anden halvleg kom FCK ud med masser af energi og havde flere muligheder, som også gav et mål efter ca. 5 minutter. Desværre fik de dømt endnu et straffe imod dem, som også blev scoret sikkert. Situationen som gav straffe kan ses i billedet hertil højre. Og indenfor 5 min. havde Juventus igen scoret på hovedstød til resultatet 3-1, som også blev slutresultat.

Desværre betyder det resultat at FCK ikke kan nå videre i Champions League. Men hvis de får point mod Real Madrid hjemme d. 10 december, så har de stadig en mulighed for at tage tredje pladsen i gruppen, hvilket vil give adgang til Euro League.

Jeg var også med i Madrid mod Real Madrid. Til forskel fra den tur, hvor der var to fly til FCK fans, så var der denne gang ikke fans nok til eget fly. Så vi skulle flyve med nogle af sponsorene og FCK’s U19 hold. Derudover var der et andet fly med FCK’s spillere og flere sponsorerer. Jeg fløj med fra København direkte til Torino og derefter ud til vores hotel, hvor vi skulle have en enkelt overnatning.

Kort efter ankomsten til hotellet skulle jeg videre til stadionet, da jeg skulle aflevere nogle informationer til min akkreditering. Samtidig var der også FCK pressemøde og deres træning for spillerne, hvilket jeg også fik lidt billeder af. Den første håndfuld billeder er fra om tirsdagen, og resten af fra kampen om onsdagen. Direkte efter kampen blev vi kørt i bus og politieskorte til lufthavnen og fløj tilbage til København.

Se billederne i galleriet herunder

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading