Køb af Elinchrom Quadra kit


Som jeg skrev om i mit tilbageblik på 2011, så købte jeg i sommers et Elinchrom Ranger Quadra kit. Min overvejelse i forbindelse med købet var, at jeg godt kunne bruge endnu en lampe, når jeg er i studiet, men også når jeg var ude på en lokation. Derudover ville jeg også gerne have et kraftigere flash, når jeg tager billeder til et bryllup eller på lokation. Selvom en Elinchrom Quadra kit er væsentlig dyrere end en speedlight og en studielampe tilsammen, så faldet valget alligevel på dette. Nok meste af alt, fordi kittet er langt kraftigere end en speedlight.

Elinchrom Ranger Quadra kittet indeholder 2 flashhoveder, 1 kontrolenhed, 2 batterier, 1 oplader og altsammen i en handy kuffert. Kontrolenheden har to udgange, en A og en B udgang, hvor der på hver kan tilsluttes et flashhoved. A udgangen kan ved fuldudladning give 400 Watt, hvilket er på højde med flere studie lamper. B udgangen vil derimod altid være det halve af, hvad A udgangen er indstillet til. Kittet kan lave 150 udladninger på fuld styrke.

Som studielampe fungere Quadra’en ganske fin, men den er lidt langsom til at genoplade, hvis man sætter udladningen i den høje ende. Hvis den indstilles i den lave ende, så er der ikke nogle problemer. Den vil være bedst at bruge som filllight i studie. Som flashlampe på lokation er den helt perfekt. Den er lille og kraftigt, og i forhold til en speedlight, er den hurtigere til at genoplade.

Jeg har allerede brugt mit Quadra kit flere gange det sidste halve år af 2011, blandt andet til flere Strobist arrangementer og i slutningen er november et bryllup. Til brylluppet var det f.eks. ikke megen lys til sidst, så jeg satte flashen i B udgangen, så flash udladningen passede bedre med omgivelserne. Jeg har netop bestilt en ekstra kontrolenhed, som jeg snart skulle modtage. Derved kan jeg placere flashhovederne forskellige steder og med forskellige udladning, uden at de er afhængige af hinanden. Det er en lidt dyr løsning, men super mobilt, og stadig med studieudstyret kvaliteter. I kan godt forvente at se flere billeder fra min hånd i fremtiden, hvor Quadra kittet er blevet brugt.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading