Classic Race Aarhus 2014 – CRAA


Classic Race Aarhus ved Mindeparken i Aarhus, d. 17 May 2014 :  (Photo by Allan Høgholm Photography www.hoegholm.dk)

Classic Race Aarhus (CRAA) blev i den forgange weekend afholdt for 6. gang omkring Mindeparken og Marselisborg Slot i Aarhus. Jeg var dog ikke afsted da jeg synes jeg har haft lidt travlt på det seneste, så jeg valgte af slappe af. Men jeg var afsted sidste år, hvor disse billeder er fra.

Classic Race Aarhus blev afholdt første gang i 2010, hvor jeg desværre ikke havde tid. Men året efter i 2011 var jeg afsted første gang til Classic Race Aarhus. Siden har jeg altså været afsted i 20112012, 2013 og seneste 2014, hvor disse billeder altså kommer fra. Og jeg er sikkert afsted igen til næste år.

Sidste år da jeg tog ud til Classic Race Aarhus, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville prøve at fange mere af stemningen udenfor og rundt om banen, fremfor blot at tage billeder af løbene. Og billederne som jeg tog af selve løbene prøvede jeg at tage lidt anderledes.

Jeg kan godt lide at tage billeder af løbene, men det er der bare så mange andre som også gør, og som gør det godt. Men der er ikke så mange som tager billeder af kørerne udenfor banen. F.eks. lige inden de kører ud på banen eller når de kommer tilbage i pitten efter løbet. Her kan også være mange gode billeder, som fortæller noget om løbet.

Ja, og så sneg der sig også nogle billeder ind af H.K.H. Prins Joachim, som igennem flere år har kørt Classic Race i både København og Aarhus. Jeg gik faktisk direkte efter nogle billeder af ham, ved at stå nede omkring pitteltet, og følge bilen op til starten. Efter løbet stod jeg også klar nede ved teltet, for at prøve at fange nogle interessante billeder af Prinsen.

Se billederne fra Classic Race 2014 i galleriet herunder

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading