Dragracing Thisted lufthavn. Mange har sikkert set Dragracing i fjernsynet fra USA eller andre dele af verdenen, det samme gælder mig. Men hvor mange har set det i virkeligheden, til et arrangement i udlandet eller i Danmark. Indtil i lørdags havde jeg hvertfald ikke.
I lørdags var jeg nemlig til mit første Dragrace konkurrence på Thisted lufthavn. Det var et lukket arrangements, som kun var åbent for deltagerne og medlemmer af Dragracing Club Denmark (DCD). Jeg havde fået adgang, for at tage billeder til DMU (Danmarks Motor Union).
Dagen forløb dog ikke helt som ventet. Det regnede nemlig den først time, hvor konkurrencen skulle være kørt. Det betød at vi måtte vente 2-3 timer, før banen var helt tør igen. I Dragracing kører man ikke, hvis der bare er nogle få fugtige pletter på banen.
Det er ikke så nemt, som jeg troede, at tage Dragracing billeder. Jeg tænkte at de jo kører på en rimelig lige linie, som jeg blot skal følge. Men når de starter fra mål, så er deres hastighed ikke så høj, så jeg måtte ned på 1/160 sekund, for at kunne få bevægelse i billedet. Det er dog lige langsom nok, når jeg tager billederne med en 300mm objektiv, men det lykkedes da fra tid til anden. Hvis jeg brugte en højere lukketid, så bliver hjulenes bevægelser fastfrosset. Heldigvis var der masser af starter, at teste med. Det var lidt nemmere med motorcyklerne, som hurtigere opnår en høj hastighed.
Jeg havde lidt udfordringer med at finde den bedste position at tage billeder fra. Først og fremmest på grund af min egen sikkerhed. Fra tid til anden eksplodere en motor eller en kører mister kontrollen, og da banen ikke er afspærret, så er jeg en smule udsat, hvis jeg kommer for tæt på banen. Det skete dog heldigvis ikke noget alvorligt i løbet af dagen. Men jeg holdt mig alligevel omkring 20 meter fra banen ca. 50 meter fra startlinien. Men jeg ville godt have været tættere på banen, så jeg fik nogle billeder mere lige på.


4 svar til “Dragracing Thisted lufthavn”
Fantastisk flotte billeder, og super beskrivelse 🙂
Mange tak. Der er vel også et par billeder af jer, mens I starter 🙂
Hej vil lige høre om der sker noget i 2013???
Hej Lisbeth, jeg er ikke helt klar over det. Men der skal nok være noget Dragracing rundt omkring. Der var hvert fald ved Mosten Dragracing sidste weekend.
Men ellers kig på dette link 🙂
http://loebskalender.dmusport.dk/index.php?sport=3&formYear=2013&formStatus=35