Gaffa fotograf – John Scofield Musikhuset Aarhus


John Scofield i Musikhuset Aarhus

John Scofield Musikhuset Aarhus. I lørdags var jeg på opgave for musikbladet Gaffa, som skulle bruge billeder fra John Scofields koncert i Musikhuset Aarhus. Det var i forbindelse med Aarhus International Jazz Festival. Jeg har ikke tidligere taget billeder for Gaffa. I mine øjne har Gaffa altid været Danmarks mest seriøse musikblad, som månedligt er blevet udgivet over hele landet.

Jeg har egentlig i nogle år, godt kunnet tænke mig at fotografere for Gaffa, og søgte også for nogle år siden. Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at få nogle flere erfaringer med koncert fotografering, og gerne tage nogle flere koncerter i løbet af året, så det ikke kun er om sommeren til Grøn Koncert og Skanderborg Festivalen. Jeg har også deltager i deres Photo Award de sidste par år, men har ikke været heldig at vinde.

Koncerten forløb ganske fint, og jeg fik nogle billeder jeg var tilfreds med. Jeg kan godt lide at tage billeder af jazz koncerter, for musikerne er ofte meget udtryksfulde i ansigtet og samtidig rimelig stationære, så man ikke skal jagte dem rundt på scenen. Til jazz koncerter er publikum generelt meget lyttende, og musikken er måske ikke så højt, så man skal som fotograf passe på ikke at forstyrre. Jeg har selv prøvet at være til en jazz koncert hvor 3-4 fotografer rendte frem og tilbage foran scenen, for at tage billeder. Det var ret forstyrrende.

Jeg ser frem til en masse gode og spændende koncert fotograferinger for Gaffa.

Der kan læses en anmeldelse af koncert via linket her, hvor der også er link til mine billeder på Gaffa.

 


4 svar til “Gaffa fotograf – John Scofield Musikhuset Aarhus”

  1. Gaffa er absolut det seriøs musikmagasin i landet. Jeg abonnerer på det blad. Så det er store sager at lave foto for dem. Jeg har selv deltaget (uden held) i Photo Award.
    Musik er min passion. Så alt det jeg kan kombinere musik og foto er fantastisk. Du kan finde megen musik på min blog.
    Så tillykke med jobbet – og god musikvinde…

    • Der er ingen penge i det, det er vist mange år siden, hvad jeg har hørt. Men det giver forhåbentlig nogle gode koncert oplevelser, selvom man ikke kan leve af det 🙂

  2. Jeg er med på at lave lidt frivilligt engang imellem, men et magasin som gaffa skal sgu betale for deres materiale imo.

    De forventer bare de kan rage til sig og det sgu en skidt holdning. Det er en virksomhed som trykker et blad. Hvorfor skulle de have gratis billeder – skal BT, politikken, M!, Woman osv jo heller ikke.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading