Køb af Fujifilm X-T1 Graphite Silver


Køb af Fujifilm X-T1 Graphite Silver

For en tre ugers tid siden købte jeg en Fujifilm X-T1 Graphite Silver hos Mimosa i Aarhus. De havde et tilbud på Fujifilm X-T1, hvor jeg kunne spare omkring 1500kr. Fujifilm X-T1 findes i en model med Graphite Silver og i Sort. Jeg valgte dog Graphite Silver, da jeg synes sølv delen på kameraet ser rigtig godt ud. Fuji X-T1 er er Fujifilms top kamera, som jeg tidligere har haft lånt hos Goecker.

I januar måned købte jeg en Fuji X-E2 og 6 objektiver. Af de 6 objektiver som jeg købte dengang, har jeg stadig de 3 tilbage. De andre 3 objektiver, 12mm, 18-55mm og 50-230mm har jeg solgt, og købt nogle andre faste objektiver istedet for.

Jeg har købt denne Fujifilm X-T1 Graphite Silver fordi, hvis jeg skal bruge mit Fuji udstyr til fotoopgaver, så har jeg behov for to kameraer, så jeg ikke skal skifte objektiv hele tiden. Jeg har nemlig valgt kun at have faste objektiver til mit Fuji kamera. Derfor ville jeg skulle skifte oftere, hvis jeg kun har et kamera. Jeg har allerede brugt Fuji kameraerne til et par opgaver, og kameraet fungerede ganske fint.

Køb af Fujifilm X-T1 Graphite Silver

På grund at kameraet og objektivets størrelse, så kommer jeg nemmere rundt, og vækker ikke så meget opsigt når jeg fotografere i forsamlinger. Hvis jeg kommer slæbende med mine store Canon kameraer, så stiller folk sig oftere op og kigger i kameraet. Og det er ikke nødvendigvis hvad jeg er ude efter.

Indstillingerne for ISO, lukkertid og eksponeringskompensation er drejeknapper på toppen af kameraet. Det skal man lige vænne sig til. Det er ikke helt så hurtigt som på f.eks. mine Canon kameraer, men man kan faktisk ændre sine indstillinger, uden at skulle tænde kameraet. Og så kan skærmen bagpå vippet, hvilket jeg faktisk synes er rigtig lækkert. F.eks. hvis man gerne vil tage nogle billeder helt nede ved jorden eller noget overhovedet.

Jeg har taget et par hurtigere billeder af mit nye Fujifilm X-T1 Graphite Silver.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading