Ugens billede – Cirkus Benneweis i Aarhus


Cirkus Benneweis har altid været det rigtige Cirkus i mine øjne, selvom der findes flere andre i Danmark. Førhen var de vist også Nordens største cirkus, men er vist blevet overgået. En af grundene til dette kan selvfølgelig også være, at da jeg var yngre, var det altid Cirkus Benneweis vi besøgte. Cirkus Benneweis lå indtil i søndags i Aarhus ved Tangkrogen i 10 dage. Jeg smuttede derned fredag aften, da vejret ikke så så godt for lørdag aften.

Selvom jeg i sidste weekend både var i Aalborg til Danish Airshow, og på Jyllandsringen til MC Festival, så fandt jeg alligevel tid til at smutte forbi Cirkus Benneweis. Jeg tog et billede for nogle år siden, som jeg er rigtig glad for. Og jeg ville godt nede og tage ligende billeder fra andre vinkler.

Jeg tog flere billeder på længere afstand, men det endte med at være dette closeup af deres skilt, som jeg faldt for. Billedet er redigeret i Lightroom, og derefter har jeg i Adobe Photoshop clonet nogle kabler og andre småting væk, så det kun var det lysende skilt som stod frem.

Hvad syntes I om det?

 

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading