Ugens billede – The Tall Ships Races nat


The Tall Ships Races

Et sidste billede fra The Tall Ships Races. Flere har sikkert allerede set dette billede på Facebook sidste weekend, men jeg syntes også lige at jeg ville vise det frem her på bloggen. For der er sikkert nogle som ikke har set det endnu. Billedet her er taget sidste fredag kl. 24.00 på et stativ. Indstillingerne var ISO200, lukketiden var 30 sekunder, blænden var 11 og brændevidden var 16mm. Billedet er redigeret en smule i Lightroom med lys og farver, og derudover har jeg fjernet et lille stykke af en kran i venstre side. På grund af den lange lukketid, så kommer vandet til at syntes helt stille. Ved endnu længere lukketid, kan det blive helt silkeblødt. Men så begynder jeg at få problemer med at skibene bevæger sig.

Jeg havde besluttet mig for inden The Tall Ships Races kom til Århus, at jeg ville ud og tage nogle aften billeder af skibene. Flere af dem havde nemlig lys på skibene om aftenen, hvilket sammen med en spejling i vandet kan give flotte billeder. På billedet herover har jeg også udnyttet at ude i horisonten er der stadig lidt lys, selv kl. 24 om aftenen.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading