I september måned sidste år, fik jeg adgang til Yoav koncert på Voxhall i Aarhus. For dem som ikke kan huske Yoav, så havde han et par store hits Beautiful Lie og Club Thing for nogle år siden, som jeg selv var ret vilde med. Jeg kunne godt lide guitarspillet i hans sange, og den simple opbygning. Siden har der dog været lidt stille omkring ham, men han var altså i Danmark og spille sidste år.
Med billederne forsøgte jeg meget at vise Yoav’s simple scene setup, der er nemlig kun ham, hans guitar og nogle pedaler. Og en lidt sjov ting, han står altid barfodet på scenen.
Jeg havde fået adgang til koncert via hans management, og der var egentlig ikke nogen aftale om, hvor længe jeg måtte fotografere. Så som den første koncert for mit vedkommende, havde jeg kun små faste objektiver med. For jeg vidste at han ville være rimelig stillestående på scenen og hvis jeg alligevel havde god tid, så skulle jeg ikke haste for at få nogle billeder. Der var også rimelig med plads mellem publikummerne, så jeg kunne bevæge mig lidt rundt. Jeg havde medtaget objektiverne 28mm, 50mm, 85mm og 135mm i min Think Tank Retrospective 7, og så en Canon 5D mk3 og 5D mk2.
Se billederne i galleriet herunder, og kom gerne med en kommentar til billederne.

